Investering Lån Bestyrelse/rådgivning

US - Prototype klar | Datingapp med unikt astrologisk matchsystem søger investering

Senest opdateret: 07-07-2025
US - Prototype klar | Datingapp med unikt astrologisk matchsystem søger investering
Stadie: Produkt eller prototype
Skal bruge: 1.000.000 kr.
Ansatte: 2
Stiftet: 2025

Hvad laver virksomheden?

US er en ny og banebrydende datingapp, der kombinerer astrologisk matchmaking med selvudvikling og emotionel tryghed. I et eksplosivt voksende marked med over 350 millioner aktive brugere globalt og en estimeret markedsværdi på 7,22 mia. USD i 2024, med forventet vækst til 13,14 mia. USD i 2030, repræsenterer vi en unik niche, som endnu ikke er professionelt udnyttet.

Hvor mange apps fokuserer på hurtige matches og overfladisk swiping, går US i dybden og matcher brugere ud fra deres horoskoper, månetegn og personlighedsprofil - guidet af vores astrolog og indholdsskaber Karen, der er en central figur i oplevelsen.

Efterspørgslen efter astrologi som et aktivt element i rejsen mod at finde den rette partner er valideret gennem en omfattende undersøgelse blandt over 4.000 singler. Resultaterne viser en tydelig tendens: Der er et massivt ønske om en mere meningsfuld, guidet og spirituelt forankret datingoplevelse. US imødekommer netop dette behov og bygger på den voksende interesse for astrologi blandt Millennials og Gen Z, som søger dybere forbindelser frem for overfladiske matches.

Vi har færdiggjort en funktionel prototype og står nu med en klar GTM-strategi for at validere forretningen i Danmark. I den forbindelse har vi fået en konkret og yderst attraktiv mulighed for at samarbejde med et erfarent udviklingsteam, som står klar til at bygge version 1 af vores app. Prisen og vilkårene, vi er blevet tilbudt, er markant mere fordelagtige end branchestandard og giver os et stærkt afsæt for at komme hurtigt og effektivt på markedet. Vi har endnu ikke underskrevet aftalen og er derfor ikke bundet, men vi har sikret os muligheden og kan naturligvis dokumentere og udspecificere både samarbejde og budget.

Investeringen på 1 til 1,2 millioner kroner skal primært bruges til at aktivere udviklingsholdet og dække markedsføring i den danske opstartsperiode. Når vi har bevist produktets succes her, er målet hurtigt at rejse yderligere kapital og gå internationalt.

Vi har nu både det rette team, en solid forretningsplan, en klar GTM-strategi, influencer-marketing-setup, teknisk samarbejdspartner og som noget helt ekstraordinært et indgået partnerskab med en skalerende advertisingvirksomhed, der vil levere plug-and-play annoncering og sikre indtjening fra dag ét.

Vi søger en hovedinvestor, som ikke kun kan bidrage med kapital, men også med erfaring, netværk og strategisk sparring i forhold til international ekspansion. Vi er åbne for at forhandle ejerskabsprocenten, da det vigtigste for os er det rigtige match.

Virksomheden søger kapital til

Investeringen skal primært bruges til at aktivere vores udviklingsteam og igangsætte udviklingen af appen, samt de tilhørende landing pages, som er en central del af vores GTM-strategi. Derudover vil en del af midlerne gå til markedsføring, herunder sociale medier, events og aktivering af anerkendte influencer på tværs af platforme. Der er allerede lagt en detaljeret plan for denne indsats.

Det samlede investeringsbeløb vil bringe os helt i mål med en lanceringsklar version. Vi har udarbejdet et komplet budget- og omsætningsark, der viser både de forventede indtægter og omkostninger for de første 12 måneder. Dette materiale præsenterer vi naturligvis gerne i detaljer ved et møde.

Det er en god investering fordi

Vi ser US som en helt unik mulighed for en investor, der ønsker at komme tidligt ind i et stærkt udviklet og strategisk gennemtænkt projekt i et eksplosivt marked. Vi er helt bevidste om, at vi endnu ikke er lanceret, og at vi står med en færdig prototype og ikke et live produkt og det er netop dét, der gør casen attraktiv.

Værdiansættelsen er lav netop fordi vi er tidligt i forløbet. Havde vi stået med en færdigudviklet og succesfuld niche datingapp, ville valuation og adgangsbillet have været på et helt andet niveau. Som investor træder man derfor ind på et tidspunkt, hvor der er et markant større upside i forhold til risiko.

Vi har udviklet en ny tilgang til dating, hvor astrologi, selvudvikling og personlig forbindelse erstatter overfladisk swiping. US er ikke bare endnu en datingapp, det er et nyt niveau i en branche, der er moden til forandring.

AI vil spille en central rolle i udviklingen. Gennem samarbejdet med vores astrolog og co-founder Karen har vi allerede testet og valideret, hvordan hendes horoskoptolkning og personlige analyser kan styrkes med AI uden at miste autenticitet. Det føles derfor stadig ægte, menneskeligt og trygt for vores bruger og det er altafgørende for oplevelsen.

Det udviklingsteam, vi har mulighed for at samarbejde med, inkluderer en fuldt dedikeret AI-entreprenør, som vil stå for hele AI-arkitekturen. Det var et krav fra vores side, fordi vi ved, at hvis vi ikke mestrer AI-delen fra starten, så får vi ikke det ønskede niveau af personalisering, indsigt og skalérbarhed.

Markedet for online dating vokser med 10–15 % om året, og det globale marked forventes at runde over 13 mia. USD inden 2030. Samtidig har vi set, hvordan store spillere som Match Group (som ejer Tinder, Hinge, m.fl.) strategisk opkøber succesfulde niche datingapps med potentiale. Det gør markedet både attraktivt og modent for exits.

Vi har en klar plan, et konkret tilbud fra et udviklingsteam til en pris, der er langt under branchens standard, og vi har ingen andre investorer ombord endnu. Det betyder, at man kan blive hovedinvestor og eje en væsentlig andel i en platform, som er klar til at blive trykt i gang.

Der er naturligvis en risiko, som i alle tidlige investeringer, men den er afbalanceret af et gennemarbejdet produkt, et dedikeret team, valideret efterspørgsel fra over 4.000 singler og en niche, der rammer et voksende behov hos brugere, der ønsker ægte forbindelser frem for overfladiske matches.

Vi tilbyder derfor ikke bare adgang til en potentielt stor forretning, men også muligheden for at være medskaber af noget meningsfuldt: En app, der hjælper mennesker med at finde kærlighed og selvforståelse – på et dybere niveau end markedet tilbyder i dag.

Er i følgende branche(r):

E commerce www teknologi
Er du interesseret i denne investering?

Se også disse relaterede

Lån til opstart af virksomhed? Her er 5 trin til at komme godt fra start

1. Kend dine lånemuligheder Det første skridt er at forstå, hvilken type virksomhedslån der er relevant for din situation. Og det afhænger bl.a. af... læs mere

nor:estate oplevede det vildeste væksteventyr, efter de fik en investering via Capino 💪

Jagten på den rigtige investor Ali startede nor:estate med en ambition om at nytænke ejendomsmæglerbranchen. ‘’Jeg har i årevis været ansat ... læs mere

‘’På Capino mødte jeg risikovillige investorer, hvilket var afgørende i min virksomheds tidlige idéfase’’.

Den gode ide Idéen til Susans startup opstod under rejser, hvor hun ofte manglede en hurtig måde at finde behandlingstider på uden at skulle oprette prof... læs mere

Ali’s ejendomsmæglerforretning har fået en flyvende start med hjælp fra en investor på Capino

Ali har i mange år været ansat hos flere store ejendomsmæglerkæder i Danmark. I dag er han stadig ejendomsmægler, men han arbejder ikke længere for andre... læs mere

Hvem er equity funding til?

1. Startups i vækstfasen Equity funding er ideelt for startups, der befinder sig i en vækstfase, hvor de har brug for betydelig kapital for at ska... læs mere

Hvad er equity funding?

Hvad betyder equity crowdfunding? Equity crowdfunding er i Danmark også kendt som andelscrowdfunding eller aktiecrowdfunding. Her kan flere investorer ... læs mere

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind