Kreaværket ApS og Nordiccraft ApS
Kreaværket og Nordiccraft er en egenproducerende webshop med base i hjertet af Viborg. Vi skaber personliggjort interiør til privatkunder i egetræ, læder og akryl – dansk design med sjæl og præcision.
Med avanceret teknologi og automatiserede processer kan vi producere kundernes unikke bestillinger fra dag til dag – uden tunge mandetimer.
Det betyder høj effektivitet, skalerbarhed og et stærkt fundament for vækst.
Kreaværket ApS og Nordiccraft ApS er to selskaber, som er ejet under det samme holdingselskab. Nordiccraft ApS står for alt vores eksport og Kreaværket ApS står for alt vores nationale salg. - Produkterne er de samme, det samme gælder også maskinerne og medarbejderne. Vi har blot delt det op i to CVR nummer, for bedre kunne styrer regnskaberne i forhold til eksport.
Kreaværket ApS og Nordiccraft ApS søger en samlet investering på 2,5 mio. kr. mod en 25% ejerandel af begge selskaber.
Kapitalen skal understøtte den fortsatte vækst og udvikling af virksomheden med fokus på:
1. Udvidelse af teknologiske løsninger, der skal optimere og accelerere vores produktionsprocesser.
2. Dækning af engangsudgift forbundet med opstartsfasens klassiske læringsomkostninger.
3. Udvidelse af teamet med en analytisk profil, der kan arbejde datadrevet for at styrke virksomhedens lønsomhed og skalering.
Siden etableringen for blot fem år siden har vi udviklet os til en international virksomhed, med salg i fire lande og en samlet omsætning på knap 15 mio. kr. i 2025.
Virksomhederne har haft en årlig vækst på 100–300%, og i det seneste regnskabsår er omsætningen fortsat steget med knap 46%.
Vores klarer forventerninger for 2026 er en vækst med 40% og dermed ramme en omsætning på knap 22 mio. kr.
Kreaværket og Nordiccraft står nu ved et strategisk vækstpunkt, hvor en kapitaltilførsel vil muliggøre yderligere automatisering, styrket markedsposition og øget skalering på både det danske og internationale marked.
Kreaværket og Nordiccraft er en god investeringscase, fordi virksomhederne allerede har dokumenteret sit potentiale med en markant omsætning på blot fem år.
Med en stærk vækstkurve og fortsat momentum forventer vi en årlig vækst på 40–50% de kommende år.
Efter en intens opbygningsfase, hvor fokus har været at etablere en solid forretning, retter vi nu blikket mod optimering af bundlinjen og øget lønsomhed. Vi har lært af de klassiske start-up-fejl – og netop den læring giver os et stærkt udgangspunkt for at skalere sundt og effektivt fremover.
Kreaværket og Nordiccraft adskiller sig markant fra mange andre nyere webshops ved at have en fuldt integreret 360°-forretningsmodel.
Vi ejer hele værdikæden – fra produktion, design og marketing til kundeservice og pakning.
Det betyder, at vi kan gå fra idé til færdigt produkt og aktiv markedsføring på få timer, uden afhængighed af eksterne partnere.
Denne struktur gør os agile, omkostningseffektive og i stand til hurtigt at udnytte trends og kundebehov – en klar konkurrencefordel i et marked, der ellers kræver stor tilpasningsevne.
Er i følgende branche(r):
Kreaværket ApS og Nordiccraft ApS
Har du allerede en konto Log ind