Sådan gik UNMUTE fra studieprojekt til 1,7 mio. kr. i investering – og en klar plan for skalering
Idéen der opstod i San Diego – og blev specialet på CBS
Under et udvekslingsophold i San Diego, hvor Lucas studerede Creativity & Innovation, begyndte idéen at tage form:
“Hvad nu hvis lyd kunne få et fysisk og æstetisk hjem som en naturlig del af din indretning?”
Tilbage i Danmark brugte Lucas og makkeren Hans hele deres kandidat på CBS på at researche og udvikle konceptet – og skrev deres speciale om UNMUTE. Første version, Unmute Greetings, blev lanceret og testet i små skridt på markedet. En simpel pap-prototype med 200 solgte enheder og under 40.000 kr. i omsætning.
Så kom muligheden for at deltage i Løvens Hule via et afbud.
“Det var ikke et scale moment, men en lærings accelerator.”
Feedbacken bekræftede, at formatet – personlig lyd koblet til et fysisk objekt – havde reelt markedspotentiale. Fundamentet var lagt. Ud af den proces voksede virksomheden UNMUTE FRAMES, som i dag udvikler vægkunst med indbygget lyd. Rammer, der afspiller personlig lyd eller licenseret indhold med ét tryk. Ingen app. Ingen skærm. Bare fysisk æstetik og lyd i ét samlet format.
Fra prototype til patent-pending koncept
I 2024 rejste UNMUTE FRAMES 1,7 mio. kr. via Capino og øvrige investorer.
Målet var klart: Byg rigtigt fra start 🛠️
Den største udfordring var at få klarlagt prioriteringerne fra start. Hvilke funktioner skulle med, og hvad kunne vente? Hvad måtte under ingen omstændigheder gå galt?
“Hardware giver ikke plads til hurtige rettelser undervejs, så vi prioriterede kvalitet og robusthed frem for fart”.
Med hardware-specifikationerne på plads, indledte teamet en patent proces. I dag er UNMUTE FRAMES internationalt patent-pending, hvilket beskytter formatets tekniske løsning.
“2025 blev det første fulde driftsår og et dedikeret validerings år, hvor vi kunne dokumentere interesse og fremgang i tre spor”:
- DIY-personalisering: Egen produktlinje med brugerdefineret lyd og billede
- Film-IP: collab med Ternet Ninja 3
- Sport-IP: collab med F.C. København, hvor vi udviklede en original ABC-sang med Basim baseret på klubhistorien – eksklusivt udgivet i UNMUTE-formatet
Samarbejderne bekræftede, at formatet fungerer på tværs af både underholdnings- og sportsuniverser – samtidig med at DIY-sporet viser bred kommerciel anvendelighed.
Samtidig blev produktionen flyttet til en skalerbar partner, og i samme periode etablerede virksomheden et selskab i USA. Fundamentet for international skalering var dermed på plads.
Kapital og sparring, der tog idéen til næste niveau
“UNMUTE FRAMES kombinerer hardware og IP, og det kræver kapital at gøre det rigtigt. Capino gav adgang til en bred gruppe af investorer med forskellige kompetencer og baggrunde”.
For Lucas handlede det ikke kun om kapital, men om at samle et ejerskab, der kunne bidrage med sparring og netværk.
Formatet var allerede testet med Unmute Greetings. Med UNMUTE FRAMES blev visionen bygget i en teknisk robust og patent-pending version, og produktion samt setup blev gjort skalerbart.
”I 2026 handler det om at bygge fundamentet for international skalering: Styrke margin-mix, strukturere teamet og gøre modellen gentagelig. Ambitionen er, at UNMUTE inden for tre år er aktiv i hele EU med USA som primær vækstmotor.”
Den vigtigste læring: At navigere i gode input
Flere investorer giver flere perspektiver. Det er en styrke – men kun hvis retningen er skarp. For Lucas har det krævet disciplin at formulere strategien så klart, at den kan fungere som et filter.
“Kunsten er at være helt skarp på, hvilke gode input der er 100% i tråd med strategien, og hvilke der må vente. Ellers ender man med at ville det hele på én gang.”
Med strategi og retning fastlagt handler det nu om at samle de rette kompetencer og etablere den struktur, der kan skalere UNMUTE FRAMES og positionere formatet internationalt.
De bedste tips fra Lucas:
- Test hurtigt, men investér tungt, når du ved det virker
- Vær brutal i prioritering, ikke alle gode idéer skal eksekveres
- Struktur slår tempo, når kapital og investorer kommer ind
- Vælg samarbejdspartnere med omhu – kemi og respekt er afgørende
”Gør drømme til virkelighed med kapital, netværk og erfaring” – Opret en annonce på Capino her…