‘’På Capino fandt jeg både kapital og de rette partnere, der var afgørende for, at DrinkBuy blev til virkelighed’’ …

Hvordan skaffer man både kapital og de rette partnere til at få sin idé ud i virkeligheden? Det spørgsmål stod Martin Jafari overfor, og svaret fandt han gennem Capino. Læs med her, og få indblik i hvordan Martin gik fra barkø-frustration til en skalerbar tech-virksomhed med stærke investorer og et partnerskab med Red Bull.

DrinkBuy åbning

Den gode idé – born out of frustration

DrinkBuy blev født ud af en velkendt irritation: Den langsomme barkø, der sætter nattelivets gode stemning på pause. Hvad hvis man i stedet kunne bestille og betale direkte via mobilen og blive ved selskabet, mens drinken blev gjort klar?

Det spørgsmål blev startskuddet til udviklingen af en app, hvor gæster kan bestille via mobilen, følge ordren i realtid og få en notifikation, når den er klar, eller endda få den leveret direkte til bordet. For barerne betyder det øget omsætning, flere mersalg og adgang til værdifuld salgsdata. Og for gæsterne? En langt bedre oplevelse.

Stifteren af DrinkBuy oplevede hurtigt, at projektet krævede mere end bare penge:

“Jeg vidste fra starten, at jeg ikke kunne løfte det hele alene. Jeg havde brug for stærke partnere, der kunne supplere mine kompetencer, især på den tekniske side. Derfor handlede investeringen lige så meget om mennesker som om penge”.

Via Capino fik Martin adgang til en række investorer og rådgivere. Processen tog tid, men han fik værdifuld feedback, der skærpede både idéen og forretningsmodellen, så det samtidig var en værdifuld læringsproces. Og til sidst lykkedes det ham at samle et stærkt team bestående af investorer, en operationel partner og en udvikler. Alle med hver deres kompetencer og en fælles vision: At gøre DrinkBuy til virkelighed.

Fundamentet for skalering er på plads

Kapitalen og netværket fra Capino gjorde det muligt at udvikle version 1.0 af DrinkBuy både som native app og web-interface. Samtidig åbnede samarbejdet dørene til kommercielle aftaler, bl.a. med store barkoncerner og et strategisk partnerskab med Red Bull om eksklusive tilbud.

“Den tillid, ekspertise og det netværk, investorerne bragte ind, har været mindst lige så vigtig som pengene.”

Med appen lanceret og de første stærke samarbejdspartnere på plads ser fremtiden lys ud. For nylig rejste teamet endnu en investeringsrunde for at accelerere udviklingen af nye funktioner – fra loyalitetsprogrammer og eksklusive tilbud til datadrevet indsigt, der skaber endnu mere værdi for både gæster og barer. 

På sigt er målet endda at skalere konceptet til nye byer og internationale markeder.

Hvad kan du lære af DrinkBuy?

Martins rejse viser, at kapital kun er én brik i puslespillet, relationerne kan være mindst lige så afgørende.

“Hvis du ikke tør springe ud i det, risikerer du at gå glip af de mennesker, der ellers kunne have hjulpet dit projekt i gang. Processen kræver både tålmodighed og grundig forberedelse, men det er det hele værd, hvis du går ind i det med den rette indstilling”.

For Martin blev Capino indgangen til netop de mennesker:

“Capino åbnede dørene til kontakter, jeg ellers aldrig ville have mødt. Det er netop disse mennesker, der i dag er mine partnere og investorer.”

Hans vigtigste råd til andre iværksættere er derfor klart:

“Vær selektiv og fokuser ikke kun på kapital, men også på de mennesker, du samarbejder med”.

👏 Vi ønsker hele teamet bag DrinkBuy held og lykke på deres videre rejse 🚀

Søger du kapital, netværk og erfaring?

Gør som Martin. Opret en annonce på Capino her…

Kan indholdet bruges?

Sidst opdateret: 1. september 2025

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg