Healper: På 24 timer havde vi modtaget mere investeringsinteresse, end vi faktisk havde brug for

Vi har talt med Andreas fra Healper, der er en digital platform, som forbinder psykisk udfordrede personer med de rette psykologer og autoriserede psykoterapeuter. På mødet fik vi en god forståelse for, hvorfor det er gået Healper så godt med at finde investorer. Vil du lære af deres succeshistorie? Så læs med og bliv klogere.

Healper team

Hvad er det for en virksomhed, investorerne står i kø for?

For fire år siden begyndte Andreas, der er manden bag Healper at græde ukontrolleret på sit arbejde. 

‘’ Jeg havde over det sidste halve år i gennemsnit kun sovet 3 timer om natten, havde taget meget på i vægt, havde en forfærdelig uro i kroppen – ja, jeg troede faktisk, at jeg skulle dø. ‘’

Ivrigt søgte Andreas efter hjælp mod stress.

Og efter mange sendte e-mails til psykologer, der ikke blev besvaret, fik Andreas endelig en aftale i bogen med en psykolog via sin forsikring. Det viste sig dog hurtigt, at Andreas og psykologen var et dårligt match. Psykologen var nemlig ikke ekspert på behandling af personer med stress, som Andreas var ramt af. 

Det tog et halvt år med intensiv terapi og selvudvikling, før Andreas igen glædede sig til at vågne op til den almindelige hverdag. Oplevelsen, ensomheden og magtesløsheden sad dog stadig i ham, og tanken om at hjælpe andre i en lignende situation opstod.

Rasmus og Tobias, som er de resterende to co-foundere i Healper, kender også til depressioner, selvmordstanker og spiseforstyrrelser. Så da de opdagede, at Andreas var begyndt at udvikle på projektet, tøvede de ikke, da spørgsmålet kom til, om de ville med om bord i virksomheden.

‘’Vi brugte to år på at udvikle en avanceret algoritme, der kunne matche klienter med den rette terapeut.’’


DÉT vinder Healper på!

For klienterne er servicen gratis og meget simpel. En person, der har brug for hjælp, udfylder et detaljeret spørgeskema på Healpers hjemmeside, og personen får et match med den rette terapeut tilbage. 

Modsat klienterne betaler terapeuterne penge for at være en del af Healper. Til gengæld oplever de, at deres forretning bliver sundere på flere måder:

‘’ Vi fandt ud af, at en gennemsnitlig terapeut bruger næsten 1,4 dage om ugen på administration, markedsføring og journalisering. Vores service er derfor udviklet til at lette deres arbejde ved at matche dem med de rette klienter. Vi tror på, at den bedste terapi leveres, når terapeuterne kan fokusere på det, de gør bedst – terapi. ’’

Af den årsag betaler nogle af Danmarks bedste terapeuter endda over 100.000 kr. om året til Healper, selvom de kan få klienter leveret kvit og frit via forsikringer og det offentlige.  


‘’Vores finansielle “runway” var egentlig udløbet fire måneder før, vi fandt Capino’’

Investeringsklimaet er i øjeblikket ret udfordret. Mange professionelle Angel Investorer og investeringsfonde fokuserer på at “redde flåden” af eksisterende investeringer frem for at finansiere nye spirende virksomheder. Og af den årsag havde holdet bag Healper ikke fundet den rette investor tidligere.

I stedet kæmpede de for virksomhedens overlevelse, lige indtil de opdagede Capino. 

‘’ Vi valgte at oprette en annonce på Capino, fordi platformen allierer godt med vores egne værdier om åbenhed og transparens i investeringsprocessen. Capino demokratiserer denne proces og gør kapital mere tilgængeligt for startups. Desuden giver Capino os adgang til et bredere netværk af potentielle investorer og inkluderer også nye aktører, som er villige til at investere i et innovativt startup som Healper. ’’

Og den beslutning viste sig at være ganske fornuftigt. Der gik nemlig mindre end 24 timer, før Andreas og hans hold havde modtaget mere investeringsinteresse, end de havde brug for.

‘’ Martin Buch Thorborg var endda så flink at dele vores annonce med sine 93.000 følgere på Facebook. Men det var slet ikke nødvendigt, vi svømmede nemlig i henvendelser. Det var enormt overvældende. ’’

På 2 uger havde Andreas og teamet indsnævret feltet og indledt en underskriftsproces med de udvalgte investorer. Og følelsen af lettelse strøg gennem Andreas krop, da underskrifterne blev sat.

Teamet havde inden da holdt virksomheden kørende i 4 måneder uden en ny investering, og det var en kæmpe præstation i sig selv. Så da underskrifterne var sat, blev usikkerheden med samme ændret til fornyet energi. 

‘’ Underskrifterne var beviset på, at vores hårde arbejde, vores vision og vores evne til at eksekvere under pres blev anerkendt. Det var ikke kun en lettelse, men også et øjeblik, der fyldte os med fornyet energi, og bekræftede os i, at vi var på den rigtige vej. ’’


Siden investeringen er omsætningen steget med 83%

Investeringen, som Healper fik via Capino, har været en gamechanger. 

‘’ Investeringen har åbnet nye døre for os og har givet os fleksibilitet i vores fremtidige vækst. Vi kommer potentielt nu i en privilegeret position, hvor vi kan vælge mellem forskellige finansieringsmuligheder: Organisk vækst, gældsfinansiering eller yderligere Venture Capital. At have sådanne valgmuligheder er en sand gave for enhver startup. Og det er noget, vi er meget taknemmelige for. ’’

Fremtiden ser derfor utrolig spændende ud for Healper, der har tre klare mål, de arbejder hen imod over de næste par år.

For det første vil de gerne etablere en profitabel forretning på det selvbetalende psykologmarked. For det andet ser de en stor mulighed for at forbedre vilkårene i det nuværende psykologforsikringsmarked, og de har allerede indgået deres første forsikringsaftale, som tilbyder terapeuter betydeligt bedre vilkår. Og for det tredje har teamet også store internationale ambitioner. Som en del af investeringen via Capino, har Healper f.eks. modtaget investeringer fra den østrigske milliardfond Studen & Co og Sandstorm VC i Dubai, hvilket sætter dem i en god position for international ekspansion.


Gode råd fra Healper

Vi har spurgt Andreas, om han har et godt råd til andre iværksættere, der overvejer at bruge Capino til at finde investorer.

Og han vendte tilbage med ret 3 interessante punkter: 

  1. Start med at forberede en solid investeringscase. Jo mere gennemarbejdet og overbevisende din præsentation er, desto nemmere vil det være at tiltrække seriøse investorer.
  2. Før du går live på Capino, bør du arbejde på at skabe interesse omkring din virksomhed og investeringsmulighed. Dette kan ske gennem dit netværk, sociale medier eller via andre kanaler.
  3. Når du går live på Capino, sender du et klart signal om, at du er i “funding mode”. Og det skaber en naturlig tidsfølsomhed, hvor potentielle investorer vil vide, at de skal handle hurtigt, hvis de ikke vil gå glip af muligheden. 

Siden Healper gik live for 2 år siden, har virksomheden hjulpet næsten 30.000 mennesker.
Og mange af dem er unge. Faktisk har mere end 1% af alle unge i Danmark søgt hjælp hos Healper. Det, synes teamet bag Capino, er ret sejt! 

Og vi håber på, at du har fået noget ud af at læse med. Teamet bag Capino ønsker Andreas og resten af Healper alt det bedste fremover på deres videre færd! 

Kan indholdet bruges?

Sidst opdateret: 21. november 2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg