Nordstone Studios

Lån

Lysvik, søger lån til at finansiere godkendte ordrer

Senest opdateret: 27-10-2026
Lysvik, søger lån til at finansiere godkendte ordrer
Stadie: Klar til vækst
Skal bruge: 150.000 kr.
Ansatte: 1
Stiftet: 2025

Hvad laver virksomheden?

Lysvik er et dansk brand under Nordstone Studios (CVR 45714039, Odense) og har eneforhandlingen i Danmark af Blind Screen, et britisk produkt til indvendig solafskærmning, mørklægning og isolering af vinduer og døre. Skærmene sættes direkte på ruden uden at bore, og de bruges i private hjem, kontorer, mødelokaler, børnehaver og værelser til børn med særlige behov, hvor ro og mørke gør en stor forskel. Virksomheden blev stiftet i 2025, og vi har allerede godkendte tilbud fra offentlige kunder.

Virksomheden søger kapital til

Vi har to godkendte ordrer fra en dansk kommune, som vi skal forudfinansere. Pengene bruges til at købe varer hos vores britiske leverandør, før arbejdet udføres. Kommunen betaler først, når arbejdet er afsluttet, så vi mangler arbejdskapital i perioden mellem indkøb og betaling. Lånet bliver tilbagebetalt, når kommunen betaler vores fakturaer. Vi søger 150.000 kr. over 2 til 3 måneder og tilbyder 10 % i rente for perioden (15.000 kr.), så du får i alt 165.000 kr. tilbage. Du kan se tilbud og ordrebekræftelser, så du kan se, at pengene går til konkrete, godkendte ordrer.

Vi forventer flere opgaver for kommuner og offentlige institutioner fremover. Derfor søger vi en långiver eller samarbejdspartner, som gerne vil være med til at finansiere flere ordrer på samme måde, når behovet opstår. Vi er åbne for en løbende aftale, hvis vi begge er tilfredse.

Det er en god investering fordi

Fordi salget allerede er gennemført. Vi forsøger ikke at sælge et produkt, vi håber at få afsat. Ordrerne er godkendt af kunden, og det eneste, der mangler, er finansieringen til at købe varerne hjem.

Kunden er en dansk kommune, så betalingssikkerheden er meget høj. Vi har tidligere udført andre opgaver for samme kommune, som er gået rigtig godt, og kommunen har været meget tilfreds med både produktet og arbejdet. Nu er der kommet større ordrer, og derfor søger vi kapital.

Pengene går direkte til varer hos vores leverandør, og tilbagebetalingen kommer fra kommunens betaling af de fakturaer, vi sender, når arbejdet er udført. Du kan få indsigt i tilbud og ordrebekræftelser, så du kan se præcis, hvad lånet dækker. Blind Screen er et etableret britisk produkt, og vi har eneforhandlingen i Danmark. Jeg er ejer af virksomheden og hæfter personligt, så jeg har selv stor interesse i, at lånet bliver betalt tilbage til tiden.

Vi forventer flere opgaver for kommuner og offentlige institutioner fremover, så der er mulighed for et fortsat samarbejde.

Risikoen er begrænset til, om kommunen betaler sine fakturaer, og vi kan dokumentere ordrerne.

Er i følgende branche(r):

E commerce www teknologi
Handel service
Bygge anlæg
Er du interesseret i denne investering?

Nordstone Studios

Se også disse relaterede

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind