KENSUS
KENSUS er en børs for fremtiden. På platformen køber og sælger brugere andele i udfald. Fx: hvem vinder valget, hvem ryger ud af Superligaen. Prisen sættes af markedet. Ingen husfordel. Spiller mod spiller. Det kaldes et prediction market.
Der er ingen bookmaker, der sætter odds, markedet bestemmer selv prisen. KENSUS tjener 5% af alt volume, og vi har aldrig interesse i, at brugere taber.
Internationalt vokser kategorien eksplosivt. Polymarket omsatte alene for over ni milliarder dollars i 2024. I Danmark findes dette ikke med licens endnu, men KENSUS bliver det første.
Internationale platforme som Polymarket kræver krypto-wallets og opererer i USD uden dansk licens. KENSUS er i DKK, og planen er, at det skal fungere med MitID og MobilePay og være fuldt reguleret. Det er den eneste platform en dansker ville kunne bruge med sikkerhed.
Vi søger 950.000 DKK for 19% af selskabet med en post-money valuation på 5.000.000 DKK. Valuationen er baseret på cost-to-rebuild.
Investeringen fordeler sig sådan:
Spilletilladelse (Spillemyndigheden): 343.300 DKK
Advokatbistand og regulatorisk rådgivning: 100.000 DKK
Cybersikkerhed og compliance-audit: 80.000 DKK
MitID-integration: 20.000 DKK
Marketing og lancering (paid): 49.400 DKK
Market maker-fond (likviditetsseed): 100.000 DKK
Buffer og uforudsete: 257.300 DKK
Den 17. februar 2026 modtog vi skriftlig besvarelse fra Spillemyndigheden om, at KENSUS kan opnå tilladelse. Licensprocessen tager typisk 3-6 måneder. Vi forventer lancering i Q3 2026.
Post-launch er de faste driftsomkostninger ca. 50.000 DKK om måneden. Break-even kræver ca. 1.390.000 DKK i månedlig handelsvolumen — svarende til omkring 1.400 aktive brugere med 1.000 DKK i volumen pr. måned. Det er et mål, vi forventer at nå inden for 6 måneder efter lancering.
Det samlede danske spillemarked omsætter for 11 milliarder DKK om året. Hvis KENSUS blot opnår 2,5% af det i løbet af de første år, svarer det til 275 millioner DKK i handelsvolumen og en omsætning på 13,75 millioner DKK.
Du investerer ikke i en idé — du investerer i et produkt og et marked, ingen andre har nået. Produktet eksisterer, kan demonstreres, og er bygget 100% af os. Den største risiko i et startup er, at produktet aldrig bliver til noget. Den risiko er elimineret. Kontakt jakobsanderhoff@gmail.com for adgang til prototypen.
KENSUS er ikke et casino. Brugere handler mod hinanden, og vi tager aldrig modsat position. Vi tjener 5% af volumen uanset udfald. Det er et fundamentalt anderledes produkt end det, Unibet og Bet365 tilbyder.
Myndighederne har sagt ja. Spillemyndigheden har skriftligt bekræftet, at KENSUS kan opnå tilladelse. Internationale konkurrenter kræver krypto-wallets, har ingen dansk licens, kan ikke annoncere lovligt i Danmark og kan ikke tage imod DKK via MobilePay. KENSUS kan.
Vores segment er danskere, der aktivt følger politik, økonomi og sport med analytisk interesse — og som i dag ingen lovlig måde har at handle på deres viden. Driftsomkostninger lige nu er under 20.000 DKK/md, hvilket giver lang runway i den tidlige fase.
Er i følgende branche(r):
KENSUS
Har du allerede en konto Log ind