Moderne ferskvarekoncept

Investering

Nyt ferskvarekoncept søger 750.000 kr.

Senest opdateret: 05-05-2026
Nyt ferskvarekoncept søger 750.000 kr.
Stadie: Idefasen
Skal bruge: 750.000 kr.
Ansatte: 2
Stiftet: 2026

Hvad laver virksomheden?

Det er tid til at revolutionere ferskvaremarkedet i Danmark og skabe en kæde, som kan bringe gode ordentlige råvarer, til rimelige priser, tæt på Danskerne.

Bor du uden for indre København, så er der langt til den lokale slagter, den lokale fiskemand og ostehandel.
Et koncept, hvor ferskvarehandel samles til én inspirerende madbutik, er løsningen som kan få danskerne til at prioritere ordentlige råvarer igen.
Kunderne vil gerne, men med længere og længere afstand til den lokale ferskvarebutik samt manglende udvikling og prisfokus, er supermarkedet endt som det eneste alternativ.

Med en moderne tilgang, fokus på en mere digital kunderejse, selvscan og en effektivisering af arbejdsrutiner skaber vi et nyt madkoncept i Danmark, som skal vokse til 10 butikker over 15 år.

Virksomheden søger kapital til

Jeg har drevet catering og frokost køkken igennem 15 år, sideløbende har jeg været involveret i en slagterbutik.
Drift, optimering, udvikling og medarbejdermotivering er jeg tryg i.
Skalering, kædedrift og branding er jeg udfordret på.

Jeg søger investorer der kan være med til at bygge et nyt ferskvarekoncept i Danmark.
I fælleskab skal vi bygge et koncept, som om nogle år, vil stå som danskerne fortrukne indkøbssted når service, kvalitet og bekvemmelighed, skal gå op i en højere enhed.

Det samlede investeringsbehov til den første butik er 4-5 millioner. Beløbet afhænger af lokationens beskaffenhed ved overtagelse

Jeg investerer selv halvdelen af beløbet.
Det resterende investeringsbehov skal, i udgangspunktet, dækkes af 2 investorer der hver investere 750.000 kr., samt en leverandørpulje hvor små producenter kan blive medejere af konceptet, og derved have attraktiv adgang til afsætning.

Det er en god investering fordi

Lykkes vi med at skabe et madkoncept, som danskerne bruger både til hverdag og når der er behov for lidt ekstra, så skaber vi en økonomisk stærk forretning.

De veldrevne slagterforretninger i Danmark genererer overskud på 2-3 millioner om året. Målsætningen for konceptet er derfor minimum det samme niveau pr. butiksenhed.

Konceptets langsigtede vækstpotentiale er stort. Danskerne er ved at vise interesse for det gode måltid og efterspørger i højere grad ordentlige råvarer. Barriererne er dog bekvemmelighed og pris, og de parametre er en udfordring for den enkelte specialforretning, men vil kunne løses ved at skabe et fælles koncept.

Konceptets indtjeningsgrundlag vil være stabilt fra dag ét.
Produktionskøkkenet vil udover produktion til butikken også levere catering og firmafrokost.
Fordelen ved firmafrokost er, at det kan skrues op og ned alt efter behov og kapacitet.

Kunderne vil opleve en moderne og innovativ måde at drive ferskvarebutik på.

Vi, som investorer, vil opleve en investering som gør en forskel, og som kan være den afgørende faktor i bestræbelserne på at få flere danskere til at prioritere ordentlige fødevarer.

Er i følgende branche(r):

Handel service
Er du interesseret i denne investering?

Moderne ferskvarekoncept

Se også disse relaterede

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind