ISONEM ApS

Investering

ISONEM, for dig og vores fællesfremtid.

Senest opdateret: 08-07-2026
ISONEM, for dig og vores fællesfremtid.
Stadie: Klar til vækst
Skal bruge: 2.000.000 kr.
Ansatte: 2
Stiftet: 2024

Hvad laver virksomheden?

ISONEM er en moderne platform og et landsdækkende partnerkoncept, der gør kvalitetsisolering lettere, mere tilgængeligt og mere bæredygtigt for både private og professionelle.

Vi har samlet flere forretningsben under ét stærkt brand. Gennem vores All Inclusive-koncept udfører certificerede ISONEM-partnere professionelle isoleringsopgaver over hele landet, mens Gør-det-selv ISONEM giver boligejere mulighed for selv at udføre isoleringsprojekter ved hjælp af komplette isoleringstrailere med maskiner og materialer samt giver håndværkere mulighed for at tilbyde isolering til deres kunder, uden at skulle investere i eget udstyr.

Vores ambition er ikke blot at sælge isolering, men at skabe Danmarks stærkeste netværk af selvstændige isoleringspartnere. Vi kombinerer digital leadgenerering, fælles markedsføring, uddannelse, certificering og en skalerbar forretningsmodel, som gør det attraktivt for lokale virksomheder at blive en del af fællesskabet.

Samtidig arbejder vi målrettet med bæredygtige isoleringsløsninger baseret på celluloseisolering af genbrugspapir, der reducerer energiforbruget og bidrager til den grønne omstilling.

Vores mål er at blive den foretrukne platform for isolering i Danmark – uanset om kunden ønsker at gøre arbejdet selv eller få det udført af en certificeret ISONEM-partner.

Virksomheden søger kapital til

Vi søger en strategisk investor eller partner, der ønsker at være med til at accelerere udviklingen af ISONEM fra et veldokumenteret koncept til en landsdækkende markedsleder inden for moderne isoleringsløsninger - på sigt ønsker vi også at skalere forretningen uden for Danmarks grænser, hvor markedet er stort i Nordeuropa.

Investeringen skal primært anvendes til at skalere vores partnernetværk, styrke den nationale markedsføring, videreudvikle vores digitale platforme og automatisere centrale processer omkring tilbud, leadfordeling og partnerhåndtering. Samtidig ønsker vi at udvide vores produktportefølje og sikre en endnu stærkere markedsposition.

Vi søger ikke blot kapital, men en samarbejdspartner med strategisk forståelse og lyst til at bidrage med erfaring, netværk og sparring. Den rette investor skal dele vores ambition om at skabe en skalerbar platform, hvor lokale entreprenører får adgang til et stærkt brand, dokumenterede arbejdsgange og en kontinuerlig strøm af kundehenvendelser.

Det konkrete investeringsbeløb og den tilhørende ejerandel fastlægges i dialog med den rette partner, da vores fokus er at finde et samarbejde, hvor kompetencer, værdier og langsigtede ambitioner matcher mindst lige så godt som den finansielle investering.

Målet er at gøre ISONEM til den foretrukne platform for isolering i Danmark og på sigt skabe et koncept med potentiale for international skalering.

Det er en god investering fordi

Jeg søger ikke en investor til at teste en idé, men en partner, der kan accelerere et koncept, som allerede er sat i drift.

Er i følgende branche(r):

Bygge anlæg
Er du interesseret i denne investering?

ISONEM ApS

Se også disse relaterede

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind