Capella Lounge Aps.
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil invitere dig til at kigge nærmere på Capella Lounge som en spændende business case og investeringsmulighed.
Capella Lounge er skabt 100% fra hjertet og udspringer af et behov, min familie og jeg havde.
Vi ønskede os et æstetisk smukt, funktionelt og overdækket udemiljø, der kunne forlænge sommeren og skabe mere livskvalitet i hverdagen.
Mens idéen tog form, opstod tanken om, at andre måske også kunne få glæde af den type udemiljø. Efter to års udvikling gik vi live i 2020, midt under corona.
Til min store glæde har det vist sig, at mange andre havde det samme behov – og interessen for vores produkter har siden opstart været meget stor. Capella Lounge blev ikke bare endnu et produkt på markedet, men begyndelsen på en ny måde at tænke outdoor living, wellness og udemiljøer på.
Vi har i dag 18.500 følgere på Instagram – primært skabt gennem mine egne opslag.
Capella Lounge signalerer ro, æstetik og eksklusivitet – en meditativ oase i egen have – i en tid, hvor mange ønsker at investere i velvære, nærvær og livskvalitet derhjemme.
Vi henvender os til nogle af Danmarks mest købestærke kunder med skræddersyede løsninger inden for sauna, wellness, lounge, pergola og udekøkken. Samtidig oplever vi også interesse fra udlandet.
Forretningsmodellen er udviklet med skalering for øje. En stor del af produktionen foregår på egne faciliteter, hvorefter løsningerne transporteres og kranes på plads hos kunden. Det sikrer ensartet kvalitet, bedre styring, høj effektivitet og en skalerbar model, der gør det muligt at levere løsninger i hele Danmark – og på sigt også på internationale markeder.
Potentialet er stort, men virksomheden står nu et sted, hvor der er brug for at styrke fundamentet og løfte Capella Lounge ind i næste vækstfase.
Derfor søger jeg en partner/investor, der kan bidrage med kapital samt erfaring med at strukturere, skalere og videreudvikle en voksende virksomhed – herunder optimering af processer, økonomisk overblik og organisatorisk udvikling.
Søren Bendix, serieiværksætter med dokumenteret evne til at starte, skalere og sælge virksomheder, bl.a.
Team Café Bar, The Coffee Collection og The Bike Collection.
Fokuserer nu på salg, produktudvikling og søger en medinvestor til at løfte Capella Lounge til næste niveau.
2020 Stiftelse, finansieret af founder-exit
2021 Produktion igangsat, prototyper testet
2022-23 Koncept valideret: høj kundetilfredshed og gentagne ordrer
2024 Skalering, +54 % vækst, stærk SoMe-position
2025 Drift optimeret - nye systemer, roller og leverandørstyring
2026 Stærk ordretilgang - DB hævet med 15 %
En forretning med solide skridt taget for skalering
Vækst næsten hvert år siden stiftelsen
Dækningsgrad: over 40 % bevist i tidligere produktioner
Solid betalingsmodel (25/50/25)
Eksisterende ordrebog til en værdi af 2.1 MDKK
Pipeline 8,3 MDKK svarende til 5,9 MDKK sandsynlighedsvægtet
Er i følgende branche(r):
Capella Lounge Aps.
Har du allerede en konto Log ind