Holbæk, Danmark
Til Feriegården skal den perfekte ejendom findes og købes og 'forberedes' til driften. Ideelt søges en landejendom i god stand med plads til enkelte værelser, ophold, køkken og bad faciliteter. Dertil et grundareal til skovlandbrug og tilhørende faciliteter til dyrehold. Derfor søges der i første omgang startkapital til denne process.
Derefter skal der investeres i dyrehold (dyr, maskiner, foder mm.) samt personale til at varetage skovlandbruget.
Det er også et ønske på sigt at kunne tilbyde camping til gæster. Ideelt set vil jeg gerne selv 'bare' forpagte og drifte et sådan sted med en fair årsløn.
Efterspørgslen på overnatningsteder i den danske natur stiger, både af danske og internationale turister. Efterspørgslen på bæredytige ferieformer stiger ligeledes også, og der er et uudnyttet potentiale i bondegårdsturisme. Eco-holiday, slow-tourism, mikroturisme, kært barn har mange navne: Bonegårdsferie kombineret med bæredygtige principper og et læringsmoment for både store og små er et koncept jeg tror på og som har udviklingspotentiale i mange retninger: madlavningskurser, kursussted for bæredygtigt landbrug, projektgård for biodiversitet, regenerativt landbrug og CO2-binding, naturcenter for natur- og friluftslivsformidling.
Ideen om en Feriegård med kælefår, rideheste og skovlandbrug vil ikke slippe mig, jeg afsøger derfor mulighederne for at realisere denne drøm.
Feriegården skal tjene som formidling af biodiversitets og bæredygtigheds principper inden for landbrug til danske og internationale turister. Turister søger ikke længere efter ferie uden mening, men vil gerne lære om og opleve det nære og lokale og selv være med til at forme og skabe deres ferie: mikroturisme. At inddrage dem i et jord-til-bord koncept og opleve lokal produktion af aftensmaden skal indfri dette ønske.
Ideelt set skal det omkringliggende lokalerhverv også indtages til f.eks. at moste de æbler der måtte gro på feriegården.
Er i følgende branche(r):
Holbæk, Danmark
Har du allerede en konto Log ind