DateMinDude

9900 Frederikshavn

Investering Bestyrelse/rådgivning

Ny banebrydende dating app, søger investor & advisory board.

Senest opdateret: 02-11-2023
Ny banebrydende dating app, søger investor & advisory board.
Stadie: Har omsætning
Skal bruge: 2.500.000 kr.
Ansatte: Ingen ansatte
Stiftet: 2017

Virksomheden søger kapital til

Vores mål er at videreudvikle appen. Der er allerede arbejdet på en version 2 og 3 – og der er så mange ideer og visioner, at der er ”nok materiale” til mange år frem. Visionen er absolut at sende konceptet til udlandet, da den er skræddersyet til at passe ind i de fleste kulturer pga. dens soberhed og hovedbudskab.Appen er allerede ude på dansk og engelsk – men kun ”tilgængelig” i Danmark.Planen er at bruge det danske marked som ”trykprøvning”, og dernæst at lancere appen på diverse markeder/sprog. Tankerne er lidt at starte med at udgive i Japan, og fortsætte på de Asiatiske markeder derfra.Vi ønsker også med tiden at gøre konceptet til et forum ”Af kvinder – for kvinder”, hvor kvinder hjælper hinanden med ”alt mellem himmel og jord”. Det kan være via brevkasser, temaer, mulighed for terapi sessioner og generel hjælp til at navigere i dating verden og livet.I forbindelse med Louises uddannelse som psykoterapeut, er sexolog og parterapeut også en del af arbejdet, og vi forventer at gøre dette til en del af appens indhold.Vi søger både en investor som kan bidrage med at løfte den økonomiske byrde - samt en med et netværk, der kan trækkes på hvad angår markedsfremgang/ekspandering, annonceringer og evt. generel "know how" inden for abonnements tjenester. Kort sagt: Videreudvikling af konceptet og appen, markedsføring samt lancering i udlandet.

Det er en god investering fordi

Potentialet i vores virksomhed ligger i, at vi har et færdigt produkt der fungerer og er skalerbar i uendelig skala. ”Grundstenene”/algoritmerne i appen er lavet således på forkant, at det kan udgives på alle tænkelige sprog og kan videreudvikles i alle tænkelige retninger.Vi har en dygtig projektleder (Product Owner) med på holdet, som kender appen og konceptet ud og ind, og som er villig til at gå med videre på rejsen med os.Vi har et godt navn, der er ved at være kendt inden for flere kredse – både i diverse singlegrupper på Facebook, og når folk får forklaret konceptet – er alle vilde med ideen og visionerne.Vi er ”first movers” med konceptet, ikke bare i Danmark, men også på verdensplan– og er dermed også med til at revolutionere datingmarkedet som vi kender det i dag.(Det tog softwarefirmaet +4 måneder at overbevise Apple/AppStore om, at vi havde et nyt banebrydende koncept – så det er så godt som umuligt at komme til at udgive en app der ligner noget som vores, da AppStore nu ser datingapps som spam).Forskere på datingområdet, spår at datingkulturen er ved at ændre sig. Folk vil tilbage til det ægte. Her er vi de første med et koncept, der rammer ind dette.

Her er virksomheden i dag

Om Appen/konceptetNyt banebrydende datingkoncept, bygget op omkring ideen om den moderne ”Kirsten Giftekniv”. Her kan kvinder ”anbefale” en fyr de kender og som de kan stå inde for, til andre kvinder – der søger kærligheden. Konceptet gør op med den meget overfladiske ”swiping kultur” og bringer dating tilbage til det seriøse udgangspunkt, hvor fokus er på de indre værdier, og ikke på perfektionistiske og kunstigt opstillede modelbilleder/gallerier.Konceptet henvender sig til kvinder og mænd, der er ”Tinder trætte”, og som måske har mistet tilliden til at kunne finde den eneste ene, og som dermed har brug for et ”blåstempel” fra en anden kvinde – eller hvis du som mand er træt af at blive valgt fra, pga. overfladiske segmenter i den datingkultur der hersker nu.Historien bag:Ideen kom i 2017, efter at have oplevet flere kvinder der havde brændt sig på kærligheden. Dette var især på apps som Tinder, hvor de befandt sig i evig konkurrence med andre kvinder – og tit oplevede at fyren de datede, spillede på ”flere heste”.Det var useriøst og overfladisk og de var begyndt at miste troen på den eneste ene. Samtidig oplevede jeg (Louise) hvordan de ”gode” fyre blev "swipet" væk, fordi de ikke havde det rigtige billedgalleri, det rigtige tøj, den rigtige bil, de fede punchlines etc.Det var fyre som havde alle værdierne i orden og som søgte noget seriøst – men som aldrig fik chancen, fordi de blev kasseret pga. den overfladiske måde at søge kærligheden på - hvor man på et splitsekund, skal tage stilling til om ham her ”er noget eller ej”.b. Hvordan og hvornår begyndte du?Jeg (Louise) oprettede derfor Facebook gruppen ”DateMinDude” i 2017.En gruppe kun for kvinder, hvor man kunne ”anbefale” en god fyr man kendte, til andre søgende kvinder.Kvinder er de perfekte ”match makers” og ved også hvilken slags kvinde, deres ”fyr”/dude skulle have.Man kunne også som søgende kvinde søge kærligheden derinde, ved at poste sig selv.Udviklingen:Gruppen nåede i løbet af ganske kort tid, flere tusinde medlemmer. I løbet af de første måneder er der ca. 3-4.000 medlemmer).Allerede i 2018 var der en del mediebevågenhed omkring gruppen, og der er flere castingbureauer, som gennem årene har benyttet sig af gruppen, til at hverve deltagere/medlemmer til diverse datingprogrammer.I 2019 stiger medlemstallet stadig støt (7-8.000), og der er ugentligt flere hundrede opslag i gruppen.I januar 2020 laver jeg (Louise) et interview med BT, hvorefter der blev en sand mediestorm omkring gruppen og konceptet. Selve interviewet bliver lagt ud på BT’s hjemmeside en tirsdag morgen, og allerede få timer senere kimer begge vores telefoner, da både Aftenshowet, Go’ aften Danmark, TV2 og TV2News alle vil have fat i os. Peter og jeg blev forældre til en lille datter i juni 2019, og Peter arbejdede som projektleder på Sjælland på dette tidspunkt – så muligheden for at tage til Sjælland samme dag, for at lave interview, var ikke til stede. TV2News havde et tirsdagspanel samme dag, og jeg lavede en aftale med dem om at køre til Aabybro, for at lave et interview med dem live, fra deres studie derude. Dette interview blev ”startskuddet” på at få sat skub i planerne om at lave gruppen om til en betalingsplatform/app.Tirsdagspanelet ”blåstemplede” vores planer, og medgav at konceptet ville gøres mere seriøst, hvis det blev konverteret til en betalingsløsning.Udover TV2News, har vi også lavet flere interviews med diverse radiostationer, lokale aviser og sågar til radiostation og avis i Norge. I løbet af januar måned 2020 rundede gruppen 10.000 medlemmer. Dette er dog gået lidt nedad efter at appen kom, og gruppen dermed blev gjort inaktiv for opslag – da vi ønskede at flytte trafikken til appen.Der er dog stadig dagligt, en del nye medlems anmodninger i gruppen. Typisk mellem 50-150 nye hver måned.Appen blev underskrevet til udvikling primo februar 2020, og blev lanceret primo august 2020, men har desværre fået en noget sløj start pga. manglende midler til markedsføring etc.Vi satte vores lid til, at de +10.000 medlemmer i gruppen, ville være interesserede i at hoppe med over på appen – nu da de havde fået alle de funktioner som de efterlyste, i en app der er skræddersyet til formålet.Vi havde også lavet en plan for massiv markedsføring på Facebook – desværre viste det sig, at opgaven med markedsføring på Facebook, var langt sværere og meget mere kringlet, end man kunne ønske sig. Facebook er meget vanskellige at samarbejde med, specielt med en dating app, som ”kun” henvender sig til det kvindelige køn. Det tog vores udviklere +2 måneders kamp, at nå til enighed med Facebook om at kunne udsende en kønsneutral annonce.Teamet bag:Louise Dronninglund: Akademiker med en kandidat i Filosofi, Certificeret Skyggevejleder, i gang med at videreuddanne sig som Psykoterapeut for at kunne arbejde selvstændigt som parterapeut. Dette er første erfaring som iværksætter. Har flair for detaljer, de bløde værdier og visionen for konceptet.Peter Dronninglund: Selvstændig tømrermester, +17 år som tømrer/snedker, +6 år i forskellige stillinger som projektleder/byggeleder. Tidligere Sergent ved Den Kongelige Livgarde. Er velovervejet, handlekraftig og har høj sans/standard for detaljer.Vi har som koncept været i gang siden 2017, men selve appen er 1 år gammel.

Er i følgende branche(r):

E commerce www teknologi
Medie underholdning
Er du interesseret i denne investering?

DateMinDude

9900 Frederikshavn

Se også disse relaterede

BeSammen hjælper kræftpatienter efter en investering via Capino

Fra sygeplejerske til iværksætter med 2 investorer i ryggen Ved første øjekast ligner Kristina Refstrup Sørensen en helt almindelig sygeplejerske. ... læs mere

Healper: På 24 timer havde vi modtaget mere investeringsinteresse, end vi faktisk havde brug for

Hvad er det for en virksomhed, investorerne står i kø for? For fire år siden begyndte Andreas, der er manden bag Healper at græde ukontrolleret på ... læs mere

Solsikken Hjemmeservice: Det var fantastisk at opleve den store interesse for vores firma via Capino

Sådan opstod Solsikken Hjemmeservice ... Kemien mellem de to stiftere af Solsikken Hjemmeservice opstod tilfældigt i en gymnastiksal, hvor deres børn gik... læs mere

Tembo Safari: En Succeshistorie Om Skræddersyede Rejser Og Unikke Oplevelser

At tage springet Det hele begyndte, da Mark besluttede sig for at lave sit eget rejsebureau kort før corona pandemien lukkede Danmark ned. "Rejsebranchen e... læs mere

Dolupa Games: Sådan skaffede de 1,5 mio. kr. i investeringer og sikrede partnerskaber med topklubber

Grundlagt af tre passionerede iværksættere, Allan, David og Henrik, fokuserer virksomheden på at kombinere læring, spil og passion, hvilket også afspe... læs mere

Unge iværksættere bag BOLD DRINKS sikrer stor investering – danske iskaffeelskere har en grund til at fejre

Virksomheden har store ambitioner om at blive Europas førende iskaffe brand inden for de næste fem år og planlægger at anvende investeringerne til at udvid... læs mere

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind