Withinlife

Denne annonce er ikke længere aktiv.

Se lignende investeringer her.

Bestyrelse/rådgivning

Withinlife søger rådgivning og hjælp til fornyelse af begravelsesbranchen

Senest opdateret: 19-09-2025
Withinlife søger rådgivning og hjælp til fornyelse af begravelsesbranchen
Stadie: Produkt eller prototype
Skal bruge: 50.000 kr.
Stiftet: 2023

Virksomheden søger kapital til

Withinlife har i samarbejde med Haut couture designeren Ann Wiberg, skabt "Den sidste skjorte" samt "Mindelapper".
Vi ønsker at tidssvare begravelser og vil succesivt informere og præsentere tiltag, der går mere bæredygtigt og æstetisk til værks.
Den første beslutning man skal tage når nogen dør er, hvad skal afdøde have på. Derfor er vi begyndt netop der og har genoptaget idéen om ligklædet, noget man brugte før i tiden og som man kender fra både islam og jødedommen. Vi ønsker at udbrede ønsket om, at man selv indkøber "Den sidste skjorte" mens man kan, i livet.
Mindelapperne er et restprodukt af skjorten og skal skabe en taktil forbindelse mellem afdøde og pårørende.
Herfra går rejsen videre til kister (ingen skal fælde et træ for mig). Urner (intet skal produceres kun for at "kasseres") En keramiker er ved at skabe en "samtaleurne" som kan bruges som vase i livet og sidst men ikke mindst blomster (Der ligger dagligt for omkring 100.000,- friske bårebuketter i containere)
Vi har brug for rådgivning og sparring til dette nye, men vigtige koncept så man er oplyst og kan træffe beslutninger i livet.

Det er en god investering fordi

Hvide kister, røde roser og hvide liljer hører en generation til, som flere har svært ved at identificere sig med. Vi søger tilbage til naturen og ønsker det mere simple og grønne udtryk. Desværre når vi ikke at tale om det i livet, og valget står derfor mellem de allerede udbudte produkter.
Oplysning om hvad der sker når vi dør, ved meget få noget om og bliver derfor voldsomt overraskede når de bliver bekendt med at privat tøj bliver klippet op i ryggen fx eller at en kiste er et håndværk med meget kort levetid.
Vi har brug for samtalen som en naturlig del af livet og så har vi brug for en ny samtalestarter - det kan mindelappen hjælpe os med.

Her er virksomheden i dag

CVR blev oprettet for 1,5 år siden, men vi lancerede først for 2 mdr. siden.
Tiden er brugt til research, besøg hos bedemænd, præster, krematorier, miljø- og teknik, omsorgspersoner, litteratur og artikler.
Derudover har vi søgt efter rette tekstil og systue, æske etc. ud fra så vidt mulige, bæredygtige hensyn.
I dag har vi tre forhandlere, har været i Aftenshowet og så er skjorten blevet udstillet i Landsforeningen Liv&død.

Er i følgende branche(r):

Handel service
Uddannelse rådgivning
Er du interesseret i denne investering?

Withinlife

Se også disse relaterede

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind