Panino

Investering Lån Bestyrelse/rådgivning

Årets unge kok i Danmark 2022 søger investor

Senest opdateret: 10-07-2024
Årets unge kok i Danmark 2022 søger investor
Stadie: Idefasen
Skal bruge: 350.000 kr.
Ansatte: Ingen ansatte
Stiftet: 2024

Hvad laver virksomheden?

Salg af italienske schiacchiata-sandwich fra Firenze, samt nøje udvalgte italienske drikkevarer. Kød og ost af Italiensk oprindelse. Friskbagt schiacciata-brød efter italiensk opskrift. Der bruges frisk grønt og hjemmelavede cremer/dressinger. Idéen er at holde et simpelt koncept med maks 6-8 forskellige sandwich, der selvfølgelig kan variere afhængigt af årstiden – kødet skæres og det hele laves friskt foran kunden. Alt er friske italienske råvarer af høj kvalitet.

Se inspirationskilde hos den succesfulde italienske butikskæde ’All’Antico Vinaio’ på følgende link: https://www.allanticovinaio.com

Virksomheden søger kapital til

Der søges en investering til at renovere dét lokale med beliggenhed på Runddelen i det centrale København, som vi har sat os for at leje. Vi har fået fremvist lokalet og mangler blot en investor for at kunne sætte en underskrift på lokalet.

Lokalet skal renoveres, så det kan blive gjort klar til åbning i efteråret 2024 eller foråret 2025. Der skal opføres et simpelt køkken, samt udføres generel renovering af lokalet. Vi har kontakt til de nødvendige håndværkere og VVS’ere til opgaven. Derudover skal der købes diverse hvidevarer. Alt dette kan gennemføres for cirka 200.000.-
Derudover skal der betales et depositum til lokalet på 60.000.- til start og derefter 60.000.- igen efter seks måneder.
Ydermere skal der købes råvarer og drikkevarer for 30.000, så sandwich-produktionen kan sættes i gang og vi kan få åbnet dørene til butikken, som skal gå under navnet ’Panino’.

Der søges dermed et samlet beløb fra en investor på cirka 350.000.- alt i alt.

Vi har også øjne på andre gode lokaler i det centrale København og andre steder i landet, som ville passe godt til vores koncept. Derudover holder vi løbene øje med markedet for at se, om der skulle dukke et endnu bedre lokale op. Vi er altså ikke fastlåste på lokalet på Runddelen. Men uanset hvilket lokale vi beslutter os for, så regner vi med at skulle finde en investering mellem 200.000.- og 350.000.-.

Det er en god investering fordi

Schiacchiata-sandwich er anerkendt som værende nogle af de bedste og mest populære sandwich i Italien. Det unikke er selve brødet, som har sin oprindelse i Toscana.
Schiacchiata betyder knust på italiensk og hentyder til at brødet er mast. Brødet har en højde på ca. 2 centimeter, en sprød overflade og en blød midte. Der er masser af succeshistorier med forretninger i udlandet, der sælger sandwich med dette helt unikke brød. Mest kendt er nok All’Antico Vinaio i Firenze, der er en af de absolut mest anerkendte sandwich-butikker i Italien – og det siger ikke så lidt.
Konceptet med schiacchiata-sandwich har bredt sig rundt i hele Italien og er så småt begyndt at sprede sig rundt i resten af verden. All’ Antico Vinaio har blandt andet åbnet butikker i Los Angelses og New York, som begge er gået hen og blevet kæmpe succeser, der på daglig basis har lange køer ude foran.

Konceptet med schiacchiata-sandwich er endnu ikke kendt herhjemme. Derfor er det nu tid til at bringe en af italienernes favoritter til Danmark og potentielt resten af Skandinavien. Der findes endnu ikke en butikskæde med salg af sandwich i denne kvalitet herhjemme, og vi er overbeviste om, at det blot er et spørgsmål om tid, før schiacchiata-sandwich gør sit indtog i Danmark. Derfor er det vigtigt at blive såkaldt 'firstmover', så vi kan dominere markedet på dette område. Og det har vi tænkt os at gøre.

Hvem er vi?

Vi hedder Jon Bang Sørensen (33 år) og Otto Rantala-Jørgensen (28 år).

Otto er uddannet kok og har flere succesfulde og etablerede restauranter på CV’et. Han har bl.a. været køkkenchef på de anerkendte restauranter Hos Otto, Sans Souci, Carls Øl- og Spisehus og Jægerhytten.
Otto lever og ånder for madlavning og er adskillige gange blevet rost af madanmeldere i flere medier. Det hele kulminerede i 2022, hvor Otto blev udnævnt til ’Årets unge kok i Danmark 2022’. Det kan altså ikke betvivles, at Otto er fremragende i et køkken, hvilket også understreges i følgende artikler:

https://politiken.dk/ibyen/anmeldelser/Restaurantanmeldelser/art7148353/På-Frederiksberg-får-21-årig-kok-traditionelt-køkken-til-at-føles-som-en-fornyelse

https://pov.international/otto-arets-unge-kok-med-et-twist-i-kobenhavn/

https://www.weekendavisen.dk/2023-20/kultur/oesters-og-hjoernespark

https://borsen.dk/nyheder/pleasure/mellem-klassisk-og-freestyle

https://www.weekendavisen.dk/2022-24/kultur/forloren-hare-paa-finansloven

Otto har en stor kærlighed til det italienske køkken, og han vil uden tvivl være i stand til at skabe de bedste og mest autentiske, italienske sandwich, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Som beskrevet tidligere, så er planen er at lade sig inspirere af den italienske butikskæde ved navn All’Antico Vinaio, som i de seneste år har været på alle italieneres læber og nu med stor succes også så småt er begyndt at sprede sig ud over Italiens grænser. Der er altså tale om et koncept, der har vist sig at være ekstremt populært og succesfuldt i Italien og andre steder i verden. Og vi er overbeviste om, at det vil blive mindst ligeså succesfuldt i Danmark.

Jon er uddannet journalist og har boet i Italien, hvor han har fået tilegnet sig en ekspertise indenfor italiensk kultur og gastronomi. Derudover snakker Jon flydende italiensk og vil generelt kunne bidrage til at skabe en unik og autentisk, italiensk stemning, der vil få kunderne til at føle, at de er på ferie i støvlelandet. Jon vil derudover, og ikke mindst, kunne bruge sin baggrund som journalist med henblik på marketing og sociale medier, som er yderst vigtigt i denne branche.

Vi elsker Italien, vi elsker mad og vi vil elske at møde en investor, der kan se det samme potentiale i projektet, som vi gør!

Her er virksomheden i dag

Vi er selv stadig på idéstadiet. Dog er selve konceptet med salg af schiacchiata-sandwich i rivende udvikling med stor succes både i Italien og andre steder i verden.

Vi har gennem det seneste års tid været til fremvisning på adskillige lokaler rundt omkring i det indre København. Og nu har vi fundet det helt perfekte lokale, som befinder sig på den travle adresse Runddelen i hjertet af Nørrebro i København. Lokalet har en yderst attraktiv beliggenhed med mulighed for udeservering, hvor det vrimler med mennesker og potentielle kunder. Der ligger en metrostation under 100 meter fra lokalet, og det må siges at være en af de absolut mest eftertragtede lokationer i København for en butik som denne. Vi er som skrevet tidligere ikke fastlåste på dette lokale og holder løbene øje med markedet, hvis der skulle dukke andre interessante lokaler op.

Vi står klar til at sætte eventyret i gang, men mangler blot en investor, der kan se potentialet i vores projekt, så dét kan få luft under vingerne og blive til Danmarks bedste sandwich-butik, der forhåbentlig- og med stor sandsynlighed vil kunne blive til mange flere butikker over tid.

Vil du med på rejsen, så tag endelig kontakt. Det vil glæde os at arrangere et møde, så du kan smage vores produkter og få en fremvisning af lokalet. Derudover kan vi også drøfte fordeling af procenter i virksomheden, fremvise lokalet og fortælle endnu mere. Tak for din tid.

Mvh. Jon Bang Sørensen og Otto Rantala-Jørgensen

Er i følgende branche(r):

Handel service
Er du interesseret i denne investering?

Panino

Se også disse relaterede

Hvad er equity funding?

Hvad betyder equity crowdfunding? Equity crowdfunding er i Danmark også kendt som andelscrowdfunding eller aktiecrowdfunding. Her kan flere investorer ... læs mere

Hvad er crowdfunding?

Hvad betyder crowdfunding? Når en virksomhed eller en startup modtager en investering, tænker de fleste på angel investorer (velhavende personer) eller v... læs mere

Fantastisk produkt til stress inkontinens er snart på markedet efter en investering via Capino

Rune, der er medejer af virksomheden MagCath, har udviklet produktet Obtinu, som snart vil forbedre livet betydeligt for kvinder, der lider af stressinkontinen... læs mere

Sådan fik Jakob 3 x investeringer til virksomheden DAN:SK - i et benhårdt marked 💪

Fra vildmark til vodka business Jakob arbejdede med jagt i Grønland efter endt uddannelse inden for skovbrug på KU. I Grønland havde han og kollegern... læs mere

BeSammen hjælper kræftpatienter efter en investering via Capino

Fra sygeplejerske til iværksætter med 2 investorer i ryggen Ved første øjekast ligner Kristina Refstrup Sørensen en helt almindelig sygeplejerske. ... læs mere

Healper: På 24 timer havde vi modtaget mere investeringsinteresse, end vi faktisk havde brug for

Hvad er det for en virksomhed, investorerne står i kø for? For fire år siden begyndte Andreas, der er manden bag Healper at græde ukontrolleret på ... læs mere

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind