InkLink er en digital platform, der samler hele tatoveringsøkosystemet ét sted. Vores app forbinder tatovører, studier og kunder med værktøjer til booking, betaling, markedsføring, livestreams, events og meget mere. Platformen er designet ud fra +5 års erfaring i branchen og dækker de konkrete behov hos både studier og kunstnere – fra freelance artister til større kæder.
Vi tilbyder en 100% digital løsning med SoMe-lignende funktionalitet, POS-integration, kursussalg og events – hvilket effektiviserer arbejdsgange og skaber øget indtjening for alle aktører i værdikæden.
Vi søger en investering på 150.000 EUR (ca. 1 mio. DKK) i pre-seed kapital til:
• Skalering i Danmark og Norden, med fokus på onboarding af de første 700 verficerede tatoveringsstudier
• Opbygning af teamet (Salg, teknisk support, onboarding, community management)
• Markedsføring og partnerskaber med influencers og leverandører
• Produktoptimering og videreudvikling af AI-baserede funktioner og analytics
• Forberedelse til international ekspansion og Serie A i 2027
Tatoveringsbranchen er et voksende globalt marked på $44 mia., men digitaliseringen halter bagefter. De fleste studier og artister håndterer booking og betaling manuelt via sociale medier, hvilket skaber friktion, tabt omsætning og dårlig brugeroplevelse.
InkLink løser dette med en intuitiv, gennemtestet platform, der allerede har bekræftet interesse fra hundredvis af shops og artister i Danmark. Vi arbejder med en transaktionsbaseret forretningsmodel (1% fee) og har indbygget flere scalable indtægtskilder – bl.a. annoncering, salg af kurser, event- og livestreambetaling samt integreret POS-system.
Vores MVP er allerede fuldt udviklet og bootstrappet af ejerkredsen selv, hvilket viser både commitment og teknisk kapacitet. Det giver os et stærkt afsæt til at lancere i markedet uden afhængighed af ekstern finansiering til udvikling.
Teamet bag består af branchefolk og erfarne iværksættere med dyb indsigt i tatoveringsmiljøet og platformsteknologi. Vi har lukket beta klar til Q1 2026 og en klart defineret, skalerbar strategi for international vækst.
Er i følgende branche(r):
Har du allerede en konto Log ind