Dansk Algeplast
Vi udvikler og producerer bionedbrydelig bioplast baseret på tang som et alternativ til fossil plast.
Materialet er udviklet til at kunne anvendes på eksisterende industrielt plastudstyr, herunder ekstrudering og sprøjtestøbning.
Vi har allerede kørt ekstruderingslinjer stabilt i test/produktion, og materialets egenskaber er dokumenteret gennem samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og forskere.
https://www.youtube.com/watch?v=XR5Hya-5FOc
Der er indsendt patentansøgninger i EU og USA, og vurderingen fra Larsen & Birkeholm er, at godkendelse er sandsynlig.
Vi søger samlet set 750.000. kr. for at kunne købe os fri og fokusere fuldt på salg, forretning og kommerciel udrulning.
EU-midler på 1,65 mio. kr. er allerede bevilget, men udbetales bagud, og investeringen skal derfor sikre fremdrift, mens midlerne realiseres.
Det er håbet og planen at indgå en dialog med EIFO sammen med investoren, for at på den måde få investeringen højere, og øge den totale likviditet
Projektet bygger på en færdig og testet teknologi, udviklet af to tekniske profiler med stærk erfaring inden for plast og elektronik.
Der er ikke behov for yderligere teknisk udvikling, men fokus er nu på forretningsmæssig eksekvering og skalering.
Produktionsstrategien er baseret på agile standardemner (fx plader, lægter og brædder), som efterbearbejdes til mange forskellige slutprodukter.
Det muliggør, at samme basisproduktion kan danne grundlag for 40–50 forskellige produkter, hvilket reducerer kompleksitet og kapitalbinding.
Derudover er der testet specialprofiler, herunder geometrisk krævende former.
Materialet er 100 % bionedbrydeligt, og virksomheden har opnået betydelig ekstern interesse, herunder samarbejde med Arup, samt anerkendelse som Årets Klimaiværksætter 2024.
Er i følgende branche(r):
Dansk Algeplast
Har du allerede en konto Log ind